Log på og tilmeld din mailadresse, for at få indkaldelser
og nyheder fra Ejerforeningen.

Du er her

Købmand og restaurant

Mellem svømmehallen og sportshallen ligger købmanden, hvor du kan foretage dine indkøb, og hente dit friske morgenbrød. Her kan du også købe dagens aviser og mange forskellige magasiner. 

Hos købmanden har også Dayz kontor. Dayz kan du kontakte, hvis du ønsker at leje dit hus ud og gerne vil have flere oplysninger om økonomi og om, hvordan udlejningen forløber i praksis. 

Ønsker du at spille minigolf, skal du starte med at kontakte personalet hos købmanden.

Dayz driver også restauranten i Øer Maritime Ferieby. Her kan du spise en god middag på den store terrasse, mens du glæder dig over det smukke kig hen ad kanalen. Restauranten er i to etager, og har rigelig med plads til, at du også kan holde din fest her. Her er også særdeles gode muligheder for at holde en spændende firmaevent.

Bemærk, at købmanden og restauranten ligger i et ferieområde, og derfor har varierende åbningstider.  

Købmanden og Dayz kan kontaktes telefonisk på tlf. 86 34 00 00